STATUS QUO ER OGSÅ EN BESLUTNING
Når organisationer overvejer et nyt initiativ, følger de økonomiske spørgsmål hurtigt. Hvad koster det? Hvad er afkastet? Hvor lang er tilbagebetalingstiden? Hvilke risici er der?
Men samtidig træffes en anden beslutning, ofte uden samme økonomiske granskning: beslutningen om at fortsætte som i dag.
Ikke at gøre noget kan føles økonomisk neutralt, fordi ingen ny investering godkendes. Men det eksisterende udgangspunkt kan have sin egen økonomi. Muligheder forbliver urealiserede. Manuelt arbejde fortsætter. Beslutninger træffes fortsat på det nuværende informationsgrundlag. Kundepotentiale forbliver, hvor det er. Ressourcer forbliver fordelt efter dagens prioriteter.
Det betyder ikke nødvendigvis, at forandring er nødvendig. Men det betyder, at ingen forandring ikke er det samme som ingen omkostning.
SAMMENLIGNINGEN KAN VÆRE UFULDSTÆNDIG
Traditionelle business cases sammenligner typisk omkostningen ved et initiativ med den forventede gevinst.
Den mere interessante sammenligning kan nogle gange være bredere: Hvad sker der økonomisk, hvis vi investerer? Og hvad sker der økonomisk, hvis vi ikke gør?
Først da vurderes begge alternativer som reelle forretningsbeslutninger.
TALLET, DER SJÆLDENT NÅR BESTYRELSESLOKALET
Omkostningen ved transformation er som regel synlig. Omkostningen ved at vente er langt sværere at se.
Jo længere en uidentificeret mulighed forbliver uidentificeret, desto mindre sandsynligt er det, at nogen beskriver den som et tab. Måske er det netop derfor, den fortjener opmærksomhed.
Hvad er økonomien i ikke at gøre noget i jeres forretning?